IAN FRANCIS
'Apophenia'
3. - 24. februar
'Apophenia'
3. - 24. februar
Det er med stor glæde vi nu kan byde velkommen til en ny soloudstilling fra ikoniske Ian Francis værende en af de mest epokesættende urbane kunstnere det sidste årti.
Han er den mange af de øvrige urbane kunstnere har været inspireret af, hvor man i slutningen af 00’erne, pludselig så nye strømninger, hvor det klassiske maleri fandt vej ind på den urbane kunstscene. Det blev en inspirationskilde til mange urbane kunstnere i de næste årtier.
Ian Francis har en helt unik arbejdsgang og udtryk, hvormed man altid kan kende hans værker.
De er ofte meget surrealistiske i mange transparente lag, hvor han bruger vidt forskellige medier og teknikker (olie, blyant, blæk , lak m.m.) hvilket giver en stærk energi og spænding i hans værker.
Om sit arbejde fortæller han:
”Jeg har været fascineret af billeder, så længe jeg kan huske. På trods af dette, præsenterer internettet et paradoks for mig, hvor det uendelige antal billeder jeg støder på, på den ene side er inspirerende og på den anden side overvældende.
I løbet af de sidste 25 år, har det udviklet sig fra at være et research værktøj til at være kernen i mit arbejde, og samtidig et integreret og uundgåeligt aspekt i vores samfund.
For mig tjener maleriet til at prøve at hitte rede i denne oversvømmelse af information.
Jeg er fascineret af gentagelsen og sammenkoblingen af billederne. Måden ideer kan linke til hinanden, uden at der nødvendigvis er nogen direkte forbindelse imellem dem. Et besynderligt hav af det smukke, det forfærdelige, det seriøse og trivielle, som kreerer sit eget tidevand.
Mit kunstneriske fokus centrerer sig omkring det unaturlige, skærmkonstruerede virkeligheder og verdener fra film, TV-programmer, computerspil og internettet, sammen med den faretruende trussel for, at det hele falder fra hinanden.
Jeg er interesseret i at grave ned i, hvordan populærkulturen vikles ind i den altoverskyggende fornemmelse af forestående apokalypse og kollaps.
Fascinationen af omfattende katastrofe og opløsning af alting, kommer måske af min egen heldige eksistens i, måske en af de mest sikre tider og steder i menneskets historie. En sikkerhed der føles mere og mere skrøbelig. Begreber som klimaforandringer, naturkatastrofer, krig og terrorisme er unægtelig reelle og fængslende. Samtidig er omfanget så stort, at det kan være svært at begribe.
Konfronteret med disse seriøse problemstillinger, bliver jeg til tider rystet over min egen påskønnelse af triviel underholdning.
Måske reflekterer dette paradoks et karaktertræk ved vores aktuelle virkelighed, hvor umiddelbare sikkerhedsforanstaltninger overfor ukontrollerbare trusler leder til dannelsen af eskapistiske fantasier.
Gennem mine malerier er mit mål at sammenflette disse umiddelbart uforenelige ideer og udforske forholdet imellem dem.”
Han er den mange af de øvrige urbane kunstnere har været inspireret af, hvor man i slutningen af 00’erne, pludselig så nye strømninger, hvor det klassiske maleri fandt vej ind på den urbane kunstscene. Det blev en inspirationskilde til mange urbane kunstnere i de næste årtier.
Ian Francis har en helt unik arbejdsgang og udtryk, hvormed man altid kan kende hans værker.
De er ofte meget surrealistiske i mange transparente lag, hvor han bruger vidt forskellige medier og teknikker (olie, blyant, blæk , lak m.m.) hvilket giver en stærk energi og spænding i hans værker.
Om sit arbejde fortæller han:
”Jeg har været fascineret af billeder, så længe jeg kan huske. På trods af dette, præsenterer internettet et paradoks for mig, hvor det uendelige antal billeder jeg støder på, på den ene side er inspirerende og på den anden side overvældende.
I løbet af de sidste 25 år, har det udviklet sig fra at være et research værktøj til at være kernen i mit arbejde, og samtidig et integreret og uundgåeligt aspekt i vores samfund.
For mig tjener maleriet til at prøve at hitte rede i denne oversvømmelse af information.
Jeg er fascineret af gentagelsen og sammenkoblingen af billederne. Måden ideer kan linke til hinanden, uden at der nødvendigvis er nogen direkte forbindelse imellem dem. Et besynderligt hav af det smukke, det forfærdelige, det seriøse og trivielle, som kreerer sit eget tidevand.
Mit kunstneriske fokus centrerer sig omkring det unaturlige, skærmkonstruerede virkeligheder og verdener fra film, TV-programmer, computerspil og internettet, sammen med den faretruende trussel for, at det hele falder fra hinanden.
Jeg er interesseret i at grave ned i, hvordan populærkulturen vikles ind i den altoverskyggende fornemmelse af forestående apokalypse og kollaps.
Fascinationen af omfattende katastrofe og opløsning af alting, kommer måske af min egen heldige eksistens i, måske en af de mest sikre tider og steder i menneskets historie. En sikkerhed der føles mere og mere skrøbelig. Begreber som klimaforandringer, naturkatastrofer, krig og terrorisme er unægtelig reelle og fængslende. Samtidig er omfanget så stort, at det kan være svært at begribe.
Konfronteret med disse seriøse problemstillinger, bliver jeg til tider rystet over min egen påskønnelse af triviel underholdning.
Måske reflekterer dette paradoks et karaktertræk ved vores aktuelle virkelighed, hvor umiddelbare sikkerhedsforanstaltninger overfor ukontrollerbare trusler leder til dannelsen af eskapistiske fantasier.
Gennem mine malerier er mit mål at sammenflette disse umiddelbart uforenelige ideer og udforske forholdet imellem dem.”